Danny Vulpus 1

Albummet indeholder de 2 første historier med Danny Vulpus. Rabtus og Barbas og Himmelflugt. 

Danny er en frisk dreng, der har en onkel, som er politikommisær. Han synes onklen er meget sej, så han leger selv detektiv, når han er kommet hjem fra skole. Og nogle gange lader onklen Danny hjælpe sig med politiarbejdet, bare det ikke bliver for farligt. Men nogle gange kan det godt blive lidt for spændende, ikke mindst når de 2 banditter, Rabtus og barbas kommer på banen, men så er det godt, Danny har bedstefar.

Serien er for alle børn og barnlige sjæle. Den er hyggelig og temmelig humoristisk.

Jeg startede på serien tilbage i 1991, da Berlingske Tidende og Gyldendal udskrev en tegneseriekonkurrence. Målet var, at der skulle være flere danske tegneserier for børn. Det følte man, der manglede på det tidspunkt. Man skulle som minimum bidrage med 10 færdigtegnede sider, hvoraf 3 var farvelagte. Vinderen ville få sin tegneserie publiceret i sommeren 1992 og vinde, ikke mindre end, 100.000 kr. Så jeg gik straks i gang med min serie. Jeg nåede også, at blive færdig med de 10 sider til tiden og fik dem sendt ind. Jeg fik efterfølgende et fint brev fra dommerkomiteen, som blandt andet bestod af selveste Troldspejlets Jakob Stegelmann. Man mente ikke, at jeg ramte det de søgte, men det tror jeg egentlig heller ikke, der var andre, der gjorde, for jeg så aldrig, at der blev udråbt en vinder. Men så vandt vi da EM i fodbold.

Opret din egen hjemmeside med Webador